Livet sker

Livet sker, og derfor er det blevet en hjertesag for mig at minde om netop det. Minde om at vi skal forholde os til, hvad der kan ske os i livet og sikre os bedst muligt på at være forberedt på, at livet sker. Livet sker på smukkeste vis, men også tragisk vis.

For 2 år siden døde min svoger, Andreas – min mands søsters mand – 32 år gammel. Far til min lille nevø, som var bare 1 år, da han mistede sin far.

Andreas havde været ude for en ulykke – han blev kørt ned, mens han krydsede en stor vej i et kryds uden fodgængerovergang – og han fik et voldsomt kraniebrud. Han døde ikke på stedet, men levede på grænsen mellem liv og død i måneder, mens lægerne kæmpede for hans liv. Mens hans pårørende befandt sig i en trancelignende tilstand, hvor ingen kunne fortælle dem, hvordan de skulle kunne være i livet – med eller uden Andreas.

Andreas’ historie er egentlig ikke min – det er hans, det er min svigerindes, det er min nevøs og det er Andreas’ forældres, brors og nærmestes historie. Men jeg er også Andreas’ familie – og jeg følte mig magtesløs. Jeg kunne være der som svigerinde og medmenneske – og samtidig var det ikke mit liv, det handlede om. Jeg behøvede ikke at tage del i det hver dag og hvert åndedræt, selvom Andreas og hans allernærmeste var i mine tanker hver dag.

I krisesituationer har vi – eller det havde jeg i hvert fald i tiden efter Andreas’ ulykke og død – nemmest ved at være i vores professionelle jeg. Så ”advokaten Solveig” forholdt sig til spørgsmål om det praktiske – forsikringer og erstatningskrav, kommunikationen til arbejdsgivere, adgang til bankkonti og senere arv, boopgørelse og salg af det fælles hus. Alt sammen ting som de færreste i sådan en krisesituation og sorg magter. Og det meste er noget, som man godt kan forholde sig til på forhånd. Bl.a. ved at gennemgå sine forsikringer og forsikringsbetingelser og overveje, om der er behov for andre. Forholde sig til hvordan ens bankkonti er indrettet og hvilke fuldmagter, der er givet. Hvordan forholder du dig til organdonation og hvordan du ønsker, at din begravelse skal foregå. Ved at overveje, hvordan man bedst muligt kan sikre sine nærmeste, såfremt ulykken sker, og snakke med sine nærmeste om ens ønsker. Har du lavet en fremtidsfuldmagt og et testamente? Min svigerinde og Andreas var heldigvis blevet gift knap 4 måneder før ulykken, og derfor skulle min svigerinde arve Andreas sammen med deres 1-årige søn. Hvis de ikke havde været gift, havde hun ikke arvet, og økonomisk og praktisk havde situation set helt anderledes ud. 

Intet af det er indenfor mit juridiske speciale, men jeg ønsker, at alle forholder sig til det. Forbereder sig på, at livet sker. Jeg bryder mig ikke om, når man bruger frygt som drivkraft, og det er heller ikke mit ønske her. Vi skal ikke forholde os til katastrofetankerne, fordi vi er bange for, de sker, men fordi vi er fulde af omsorg for vores kære og tager ansvar for dem og vores eget liv.

Fordi jeg ikke selv kan hjælpe dig med det, når det kommer til det juridiske, har jeg lavet et samarbejde med jurist Maria Rosenhagen Sørensen, som netop har erfaring med dette.

Du kan kontakte Maria direkte på: maria@solveigdalgaard.com og her kan du læse mere om, hvad Maria kan hjælpe med. Du kan også kontakte Maria, hvis du gerne vil vejledes om, hvordan du bedst sikrer dine nærmeste. Det er ganske uforpligtende.

Mit ønske er blot, at du forholder dig til, hvad du skal gøre.

Tak for du læste med.

Tak for dig Andreas.