Hvad er mentoring egentlig?

Når jeg nu udbyder mentoring, så kan det tænkes, at du gerne vil vide, hvad mentoring egentlig er. Det vil jeg gøre mit bedste for at forklare i denne artikel.

… og jeg vil holde det forholdsvis kort, så du har tid til at læse, hvad mentoring er hos mig.

Mentoring kender du måske også fra tidligere arbejdspladser, fordi her er mentoring tit et brugt udtryk.

Selv stødte jeg første gang rigtig på begrebet i min tid som advokatfuldmægtig. På advokatkontoret kunne man som ung fuldmægtig få tilknyttet en mere erfaren mentor. Det var super fint i forhold til at være nyuddannet og nu skulle varetage ikke bare et studiejob på kontoret, men et fuldtidsjob. På den måde kunne man få hjælp og støtte til at klare udfordringen eller opgaven, som man sad med.

Siden har jeg mødt mentoring som muligheden for som yngre kvindelig advokat at få en mere erfaren kvindelig mentor på advokatkontoret, hvor ideen tydeligt var at sørge for at give rollemodeller, så det blev nemmere at fastholde de yngre kvindelige advokater, som ofte søgte væk efter særligt anden barsel.

Historisk definition

Mentor-mentee-relationen går ud på, at en typisk mere erfaren mentor giver sin erfaring, viden og netværk videre til den typisk mindre erfarne mentee. Det er i hvert fald den klassiske forståelse af en mentor og en mentee, som udspringer fra det store USA. Her er mentoring i mange år brugt i store organisationer som en del af karrierestøtte og -udvikling, hvor den erfarne mentor hjælper mentee frem og opad i sin karriere, bl.a. ved at mentor fjerner glasloftet for mentee.

I England er definitionen en lidt anden, fordi der ikke er samme fokus på, at mentor har større anciennitet og magt end mentee. Kirsten M. Poulsen redegør i Mentor+Guiden fra 2008 for, hvordan den engelske forståelse handler om, at mentor har en relevant erfaring, som kan være værdifuld for mentee, og hvor mentee samtidig tager ansvar fra sin læring. Når det sættes i kontekst til karriereudvikling, så betyder det, at mentor støtter mentee i dennes personlige og faglige udvikling – modsat ved den amerikanske forståelse, hvor mentor højere grad gør arbejdet for mentee.

Med andre (mine) ord, så er en mentor:

en rollemodel, læremester, sparringspartner og coach for mentee, som tager ansvar for sin egen læring og udvikling gennem samtalen.

Mentoring er meningsfulde samtaler

I en mentorsamtale kan mentee vælge at tage mange forskellige situationer, emner, tanker, dilemmaer mv. op. Mentor lytter, stiller spørgsmål, giver sparring, feedback, som kan være med til at give mentee nye refleksioner, perspektiver, indsigter og ny viden og forståelse til mentee.

Samtalen er hele tiden med udgangspunkt i mentees behov og ønsker for, hvor samtalen skal tage mentor og mentee hen. Mentor hjælper dog med at facilitere samtalen og sætte retningen for mentee, så samtalen bliver så meningsfuld og udbytterig for mentee som mulig. Selvom samtalen tager udgangspunkt i mentee, så får mentor også nyt med sig fra samtalen, fordi mentor netop får lov at opleve verden og hverdagen fra mentees synsvinkel.

Og ligeværdige samtaler

Det fælles udbytte understreger også, at samtalen er ligeværdig. Samtalen er dynamisk, fordi mentor stiller spørgsmål uden at have en forud skabt spørgeramme eller en bestemt metode. Herudover har mentor ikke nogen personlig interesse i mentees præstation og resultater under samtalen. Forstået på den måde, at f.eks. mentors stilling ikke afhænger af, hvordan mentee klarer sig. Mentee behøver ikke have et bestemt problem, som skal løses ved samtalen, eller definere et bestemt mål for udbytte af samtalen. Mentor og mentee udvikler således ligeværdigt på samtalen. Derfor kan det selvfølgelig godt give mening for mentee, når denne booker sin samtale at have gjort sig tanker om, hvad mentorsamtalen skal handle om, og hvad man som mentee gerne vil have ud af samtalen.

Er du et sted, hvor du har brug for en snak om karriere eller livet?

Tag fat i mig og lad os tage en uforpligtende snak.