Alt du bør vide om direktørkontrakter

Hvornår er man direktør?

Mange får titel af at være direktør, men langt fra alle er ”ægte” / ”rigtig” / ”egentlig” direktør efter lovgivningen. Så hvornår er man ”ægte” direktør med ansvar for den daglige ledelse og reference til selskabets bestyrelse og hvornår er man direktør af titel og indtager en funktionærstilling, som reguleres af bl.a. funktionærloven og ferieloven?

Oftest er man ikke i tvivl om, at et selskabs administrerende direktør, som er anmeldt til Erhvervsstyrelsen som sådan, er en ”ægte” direktør. Efter selskabsloven har en direktør ansvar for selskabets daglige ledelse og referer til selskabets bestyrelse, hvis der er sådan en og ellers til selskabets ejer(e). Hvis man er sådan en direktør, så ses man ikke som lønmodtager og er derfor i stedet sidestillet med selvstændige, som ikke er omfattet af den ansættelsesretlige lovgivning. For ”ægte” direktører gælder derfor i meget høj grad aftalefrihed om ansættelsesvilkårene.

Modsat kan der være tvivl, om hvorvidt bl.a. funktionærloven og ferieloven skal overholdes, hvis man har titel som direktør, men altså ikke er administrerende direktør. Man kan altså godt have titel af direktør og være en del af et selskabs direktion eller ledelse uden, at man er ”ægte” direktør. Eksempler kan være, hvis man er selskabets vicedirektør (COO), økonomidirektør (CFO), HR-direktør, marketingsdirektør (CMO), salgsdirektør, IT-direktør (CIO), produktdirektør (CPO) – og der er flere. Disse kan være ligestillede med den administrerende direktør, men vil oftest ikke være det. Det skal bemærkes, at man også kan være anmeldt som administrerende direktør til Erhvervsstyrelsen, men reelt ikke have det ansvar, som gør én til ”ægte” direktør; det vil dog være et fåtal af selskaber, hvor det forholder sig sådan.

Når man i praksis konkret skal vurdere på, om en titel som direktør dækker over en ”ægte” direktør eller en funktionær med direktørtitel, så inddrages nogle generelle forhold.

De generelle forhold, som taler for egentlig direktørstatus, er:

• Registrering som selskabets (eneste) direktør hos Erhvervsstyrelsen

• Nærmeste chef er selskabets bestyrelse eller ejer(e)

• Har det overordnede ansvar for den daglige drift og ledelse og i den sammenhæng en høj grad af uafhængig beslutningskompetence (modsat hvis underordnet en (administrerende) direktør).

Det tillægges også betydning, men er ikke afgørende, om der er udarbejdet en direktørkontrakt, hvoraf det fremgår, at ansættelsen ikke er omfattet af funktionærloven eller ferieloven.

Det giver måske sig selv, men hvis direktøren har en stor ejerandel i selskabet, så vil han/hun blive anset for selvstændig og vil derfor ikke kunne blive omfattet af lønmodtagerbeskyttelsen.

Hvis du har behov for en uforpligtende sparring om vurderingen af direktør / ikke-direktør, så står jeg til rådighed. Du kan kontakte mig her

Hvorfor bør man aftale en direktørkontrakt?

Inden det oplistes hvad, der bør aftales i en direktørkontrakt, så vi jeg kort omtale, hvorfor der bør aftales en direktørkontrakt.

Det bør der, fordi direktørkontrakten er vigtig at have både for direktøren og selskabet, så der er klarhed om begge parters rettigheder og forpligtelser.  

For direktørens side bl.a. fordi direktøren ikke er beskyttet af de love, som medarbejdere er, såsom funktionærloven, ferieloven, ansættelsesbevisloven mv. Hvis samme beskyttelse ønskes, så skal det aftales, f.eks. så direktøren får samme opsigelsesvarsel eller årlig ferie som en funktionær. Hvis direktøren er direktør og eneanpartshaver i et anpartsselskab, så skal direktørkontrakten bruges til at dokumentere direktørens berettigede krav på løn for det tilfælde, at selskabet går konkurs, og kurator vil omstøde betalinger, og også til dokumentation af, at der ikke er tale om uberettigede anpartshaverlån.  

På samme måde kan direktørkontrakten skabe klarhed om retningslinjer og forventninger direktøren og selskabet imellem. Derved kan kontrakten understøtte det gode samarbejde, og begrænse antallet og omfanget af eventuelle uenigheder og konflikter. Kontrakten kan også direkte løse eventuelle konflikter eller bestemme, hvordan partnerne skal forsøge at løse konflikter.

Hvad bør aftales i en direktørkontrakt?

Der gælder aftalefrihed ved en direktørkontrakt til den ”ægte” direktør, hvorfor det i høj grad kun er aftaleloven, som sætter begrænsningerne. Efter aftaleloven må der ikke aftales urimelige vilkår. Det er næppe nødvendigt at nævne, at det aftalte naturligvis skal være i overensstemmelse med lovgivningen generelt og selskabets vedtægter, herunder at direktøren har ansvaret for, at den daglige ledelse af selskabet sker i overensstemmelse hermed.

Selvom en ”ægte” direktør ikke er omfattet af bl.a. funktionærloven og ferieloven, kan det sagtens aftales, at tilsvarende vilkår som i lovreglerne skal gælde.

Der er ikke nogen krav til indholdet af en direktørkontrakt, når den er til en ”ægte” direktør.  Det vil være sædvanligt at have bl.a. følgende vilkår med i en direktørkontrakt:

• Tiltrædelsestidspunkt

• Ansvarsområde / stillingsbetegnelse

• Arbejdssted og -tid

• Anden beskæftigelse under ansættelsen

• Vederlag, herunder

  • Løn

  • Bonus

  • Aktieoptioner

  • Pension

• Personalegoder, såsom bil, pc, telefon

• Ferie

• Sygdom

• Ansvarsforsikring

• Tavshedspligt

• Loyalitetsforpligtelse

• Immaterielle rettigheder

• Ophør / opsigelse, herunder i tilfælde af ejerskifte

• Misligholdelse

• Konkurrenceklausul / kundeklausul

• Håndtering af uenigheder / tvister

Udover de mange punkter ovenfor er det væsentligt, at bestyrelsen / generalforsamlingen aktivt overvejer, om der er andre forhold af betydning for direktøransættelsen, som skal reguleres i direktørkontrakten. Når der skal laves en direktørkontrakt, kan i naturligvis tage udgangspunkt i ovenstående oplistning og diverse skabeloner til direktørkontrakter. MEN - generelt er det vigtigt at være opmærksom på de konkrete forhold, som gælder i lige netop jeres tilfælde. På min blog kan du læse et indlæg om behovet for konkret juridisk rådgivning og brug af skabeloner til juridiske dokumenter.

Hvis direktøren også er medejer, skal det overvejes, hvordan sammenhængen skal være mellem konkurrenceklausuler og kundeklausuler i direktørkontrakten og ejeraftalen. Du kan læse mere om konkurrence- og kundeklausuler for direktører og virksomhedsejere (også selvom du er repræsentant for selskabet) i artiklen her.